Historien
Svend Nicolaisen

Historien om Svend Nicolaisen

Som dreng var Svend Nicolaisen ikke til megen hjælp med høsten eller med roelugning, og Søren Nicolaisen (Svends far) sagde ofte: "Du bliver aldrig til noget Svend!" "Du står blot og spiller violin i stedet for at hjælpe på gården!"

Svend Aage Nicolaisen blev født, den 20. december 1908 i Fodby ved Næstved. Svend Nicolaisen voksede op sammen med søsteren Ellen Margrethe Nicolaisen hos forældrene på Evensgård, en ejendom, der tidligere hørte under den store Herregård Fodby Gård.

Da Svend Nicolaisen blev 17 år, rejste han fra Næstved til København. Han tjente til dagen og vejen ved at spille  på Hovedstadens  restauranter. I 1932 fik han sit eget orkester, og blev engageret i Nykøbing Falster Revyen. Her spillede han i mange år.


Uden for revysæssonen spillede Svend Nicolaisen og hans orkester på de Københavnske varietèer - i Zigeunerhallen - National Scala, og i 1940 kom han til Montmartre. Herfra spillede han ugentlige radiotransmissioner til hele Danmark.


1952 blev et revolutionerende år. Her blev violinerne i orkestret skiftet ud med Hammondorglet.

I 1952 blev Svend, foruden at være Kapelmester i restaurant Valencia i København, også  kunstnerisk direktør for etablissementet.

.

Svend Nicolaisen døde den 20. februar 1991.

Tivoli 1971

Svend Nicolaisens Orkester Tivoli 1971